Mediaroom

Økonomielev

Er du interesseret i økonomi og regnskab, og ønsker du at være en del af en international, dynamisk virksomhed med en uformel tone og en stærk holdånd? Så søg ind som økonomielev hos DACHSER Nordic i Hvidovre!

Jobbet

  • Vores elevprogram er designet til at klæde dig på fagligt og personligt, og vi lægger stor vægt på, at du får mulighed for at udvikle dig selvstændigt i jobbet.
  • Som økonomielev hos DACHSER Nordic får du en toårig uddannelse inden for bogføring, regnskab, økonomi og løn. Du får indblik i alle ansvarsområder, når du arbejder tæt sammen med kollegaerne i Finance Nordic, hvor man sætter pris på gode stunder og kommer i mål med opgaverne ved en individuel og fælles indsats.
  • Økonomifunktionen består af et velfungerende og engageret team på 12 medarbejdere, som servicerer vores nordiske filialer på tværs af landegrænser.
  • Forventet start er august/september 2020.
  • Elevuddannelsen sigter på, at vi efter endt uddannelse kan fortsætte samarbejdet, og du kan sætte dit præg på vores fremtid og blive en del af DACHSERs fortsatte vækst.

Hvem er du?

  • For at blive optaget på elevuddannelsen kræver det, at du har færdiggjort EUX, HHX eller lignende med gode karakterer, og at du er god til engelsk.
  • Som person trives du med en vekslende hverdag med mange forskellige opgaver, og du bevarer altid overblikket.
  • Du har teamspirit, er nysgerrig efter at lære mere, men har også forståelse for, at rutineopgaver er en del af hverdagen. Du tager ansvar og initiativ og kan ikke vente med at påbegynde din uddannelse i et internationalt miljø, hvor vi stiller gensidige krav til hinanden.
  • Det er en fordel, hvis du forstår svensk og norsk, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job med faglige udfordringer, hvor du vil få en bred kontaktflade til vores internationale organisation og indgå i forskellige tværfaglige teams. Du får gode kolleger, der skatter et godt og humørfyldt arbejdsmiljø, elevløn efter overenskomst, frihed under ansvar og masser af udfordringer.

Er du interesseret?

Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbeviser uploades her hurtigst muligt og senest mandag den 8. juni 2020. Vi behandler ansøgninger løbende. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte elevkoordinator Gitte Peschardt på tlf. 3634 7706.