Behov for langsigtede partnerskaber

Professor Kinra, COVID-19-pandemien har holdt verden på pinebænken i mere end et år. I hvor høj grad har det påvirket de globale forsyningskæder?

Professor Kinra: Virussen har ramt verdensøkonomien og de globale forsyningskæder hårdt. Samtidig har den sat fokus på, hvor sårbare vores systemer er over for begivenheder som en pandemi, et vulkanudbrud, et jordskælv eller ekstremt vejr, som alle forekommer oftere end før. Alt er forbundet til alt andet i en kompleks, sammenflettet global økonomi.

Allerede inden pandemien ramte, havde den voksende globalisering ført til overophedede logistikmarkeder og fare for kapacitetsmangel. Hvad betyder det for verdensøkonomien, som nu er midt i en genopretning?

Kapacitetsmangel var ganske rigtigt et presserende problem allerede før coronavirussen. Pålideligheden og punktligheden på de globale søfragtruter havde ikke ligefrem været eksemplarisk i de senere år. Hvis du tager denne form for situation med permanent højt pres og så tilføjer blokeringer af nogle af de vigtigste sejlruter og skyhøj efterspørgsel efter forbrugsvarer og industrielle mellemprodukter, vil der opstå problemer – og ikke kun på grund af den uforudsete omkostningsstigning.

Hvad kan der gøres fremadrettet?

Interessenterne har to muligheder, som ligger lige for. Den første er generelt at øge kapaciteten i hele systemet. Men det fungerer kun, hvis infrastrukturen tillader det. På længere sigt kan man også udvikle nye ruter og nye transportteknologier. Den anden mulighed er at lægge en dæmper på behovet for vigtige transporter, f.eks. ved at udsætte byggeplaner og få produkter fremstillet lokalt. Det ville også skabe muligheder for at opfylde fastsatte klimabeskyttelsesmål.

Hvordan kan man på effektiv måde imødekomme kapacitetsmangler her og nu?

Efter min mening er etablering af langsigtede partnerskaber med logistikudbydere et effektivt middel til metodisk og pålideligt at nå sine langsigtede strategiske mål. Sådanne partnerskaber vil også gøre det muligt for de involverede parter at overvinde vanskelige tider i fællesskab. 

For mig at se afspejles en tilgang baseret på fremadrettet risikostyring bedst i en kombination af strategier med fokus på en strømlinet, men samtidig robust forsyningskæde. På det område har store logistikudbydere som DACHSER allerede gjort store fremskridt med deres netværk og IT. Hvis deres kunder har en lignende indstilling, er det ikke til at sige, hvad de kan opnå. Det ville være til gavn for begge parter. 

En af de potentielle reaktioner på pandemien og de stadig mere intense handelstvister er at opgive globaliseringen. Hvad tænker du om det?

Hvis vi ser tilbage på tidligere kriser, f.eks. finanskrisen i 2007-2008, dukkede begreberne backshoring og nearshoring – dvs. at fremstillingsaktiviteter trækkes hjem til eller tættere på oprindelseslandet – op igen og igen. Men undersøgelser viser, at det faktisk aldrig skete. 

I sidste ende baserer store globale virksomheder deres beslutninger på mere end bare omkostningerne. Hvis en europæisk OEM-producent af biler driver produktionsanlæg i Kina, er det til dels for at være tættere på sine hovedmarkeder. Virksomheden tager også salgsmulighederne i vækstregioner som Indien, Kina og Asien-Stillehavsområdet i betragtning. Nearshoring handler altså ikke om geografi, men om kundeorientering. Vi behøver altså ikke at frygte globaliseringens endeligt. Tværtimod. Til gengæld kan vi godt forvente at se en ny kvalitet af globale forsyningskæder.
 

Hvad er dine forhåbninger for de globale forsyningskæder og logistikudbydere, hvis du ser fremad?

Det står allerede klart, at COVID-19 har ændret forbrugernes adfærd. Forstyrrelser i denne målestok har altid konsekvenser, der breder sig som ringe i vandet og skaber behov for nye holistiske koncepter. 

Inden for logistik gøres dette muligt ved hjælp af digital ekspertise, robuste netværk og tillidsfuldt, langsigtet samarbejde.