Blockchains – et kig på fremtidige teknologier

Hvad er en blockchain egentlig? Og hvorfor har teknologien endnu ikke fået et gennembrud i logistikbranchen? Vi dykker ned i nogle af spørgsmålene her.

En blockchain er en IT-baseret metode, der sikrer pålidelig udveksling af oplysninger, transaktioner og værdier. Teknologien er baseret på hash-funktioner, der fungerer som en kryptografisk procedure, og decentrale validerings- og lagringsnoder.

Noget af glansen synes at være gået af en af de seneste års førende næstegenerationsteknologier – nemlig blockchains. Skyldes det alene desillusionering blandt dem, der har spekuleret i kryptovalutaen bitcoin? Måske. Men den verdenskendte digitale valuta er blot ét use case for det, der stadig er en bemærkelsesværdig teknologi.

Blockchain er en særlig form for "distributed ledger"-teknologi (DLT). Det er et generisk udtryk, der bruges om forskellige former for databasestrukturer uden en central administrator. Blockchain og bitcoin blev begge opfundet af en vis Satoshi Nakamoto, der offentliggjorde den berømte bitcoin-hvidbog i november 2008. Men navnet er et pseudonym. Den dag i dag er det fortsat et mysterium, hvem der gemmer sig bag navnet.

En blockchain er en IT-baseret metode, der sikrer pålidelig udveksling af oplysninger, transaktioner og værdier. Teknologien er baseret på hash-funktioner, der fungerer som en kryptografisk procedure, og decentrale validerings- og lagringsnoder. Det betyder, at data distribueres redundant – med andre ord, at mange kopier af dataene gemmes forskellige steder – blandt deltagerne i blockchain-netværket, så der ikke er behov for at gemme dataene centralt. Navnet blockchain stammer fra teknologiens underliggende struktur af datablokke, der er kædet sammen ved hjælp af kryptografiske mekanismer.

Hashing-proceduren sikrer derefter, at når en datablok er dannet, kan den ikke efterfølgende ændres, uden at det straks bliver bemærket af alle parter, der er involveret i blockchain'en. Datakæden kan også beskrives som et sæt transaktionsdokumentationer, der er hægtet sammen i kronologisk rækkefølge. Dataene gemmes redundant på så mange knuder i en blockchain som muligt, som alle er forbundet via internettet. Disse noder opretter, gemmer og verificerer blokkene i en blockchain. Forskellige kontrolprocedurer (f.eks. konsensus blandt flertallet af noder i en blockchain) afgør, om en ny datablok kan skrives til blockchain'en. Et sådant økosystem kan fungere uden en central database eller central administration.

Konceptet bag blockchain-teknologier er smukt i sin enkelhed. Men ud over bitcoin, ethereum-platformen og nogle andre, mindre løsninger uden for den finansielle sektor er der indtil nu ikke opstået nogen virkelig store blockchain-baserede innovationer – herunder inden for logistikken. Hvorfor? Måske fordi sådanne løsninger, selv med deres decentrale blockchain-struktur, i mange tilfælde har brug for en central koordinator og aktør som drivkraft – ikke ud fra et teknisk perspektiv, men fra et organisatorisk? Og måske fordi det er svært at finde nogen, der opfylder kravene, eftersom de jo skal være neutrale og ikke må have personlige interesser i projektet, da det kunne skræmme deltagere væk fra blockchain-økosystemet?

Potentialet inden for logistik

På trods af disse endnu uløste fundamentale problemer kan man pege på en række interessante potentielle anvendelsesområder for "distributed ledger"-teknologier, især for dokumenter (i øjeblikket stadig ofte i papirform), der indeholder følsomme oplysninger eller endog fordringer vedrørende og påstande om ejerskab af transporterede varer. Det ville være et stort skridt fremad for digitalisering af logistik, hvis sådanne dokumenter blev forvaltet autonomt og havde en sporbar historie, som var uafhængig af tredjeparters handlinger. Dette kunne meget vel blive en realitet for dokumenter, der ledsager ting som farligt gods.

Målet ville være at digitalisere udveksling af oplysninger mellem interessenter, der beskæftiger sig med farligt gods, på tværs af virksomheder. En måde at gøre det på er ved hjælp af et blockchain-baseret elektronisk transportdokument, der opdateres og dokumenteres trin for trin ved hver lastning og losning via interaktion med blockchain'en. Dette er i øjeblikket genstand for intensiv forskning.


DACHSER støtter også forskellige aktiviteter sammen med kunder og partnere, især med European Blockchain Institute, som i øjeblikket er ved at blive etableret, og med Fraunhofer IML. Sammen undersøger de den praktiske anvendelighed af sådanne use cases og bygger prototyper.

For at afdække så mange relevante juridiske overvejelser som muligt skal industrien og den akademiske verden først vise, at ideen er praktisk gennemførlig, og identificere de nødvendige ændringer. Og for at undgå en situation, hvor individuelle virksomheder efterfølgende udvikler hver deres løsninger, bør der anlægges en fælles tilgang, der involverer flere virksomheder og brancheforeninger samt politikere, myndigheder og sikkerhedsorienterede organisationer som politiet og brandvæsenet.


På lang sigt står sidstnævnte i øvrigt også til at drage fordel af et blockchain-baseret økosystem for farligt gods. Skulle der opstå en farlig situation, kunne politiet og brandvæsenet hurtigt og nemt få adgang til væsentlige oplysninger om den pågældende transport af farligt gods samt ajourførte data om status for de forsendelser, der blev transporteret. Udstyret med disse oplysninger kunne de derefter iværksætte en endnu mere målrettet respons, da de ville vide, hvilket farligt gods der stadig var på køretøjet, og hvilket der allerede var blevet losset. Dette burde øge sikkerheden i transportkæden yderligere.

Der er også potentiale for at bruge blockchains til tolddokumenter eller fragtbreve. Inden for søfragt kunne blockchain-baserede konnossementer give adgang til en gennemsigtig og manipulationssikret hændelseshistorik for aktørerne i et økosystem, som ikke kun kunne knyttes til fysiske genstande (forsendelser), men også ville give mulighed for overførsel af værdier og originale dokumenter.

Fra et industri- og virksomhedsperspektiv er det vigtigste aspekt, der skal løses, problemet med forvaltning. Det vedrører primært ansvar og ret til at træffe beslutninger på tværs af virksomheder, hvilket har stor betydning for incitamentet til at deltage i et blockchain-baseret økosystem. Der er brug for en yderligere indsats for at afklare, hvilken vej frem der er den bedste, og undersøge, hvordan dette problem løses. En mulig løsning kunne være en selvstændig, neutral juridisk person, der får til opgave at forvalte et økosystem for både erhvervs- og myndighedsaktører.

Blockchain-teknologien er stadig i spil som en fremtidig teknologi til digitalisering af logistik. Den må dog ikke blive et mål i sig selv. Det er desværre en ting, mange aktører glemmer, når et nyt projekt lanceres. Når alt kommer til alt, skal blockchain-baseret innovation tilføre betydelig værdi i forhold til eksisterende løsninger. Og vigtigst af alt bør de udfordringer, som det ukendte blockchain-baserede virksomhedsøkosystem indebærer, ikke overses. Blockchain er trods alt ikke bare en teknologi — det er en ny måde at samarbejde på i forsyningskæden. Og den skal læres, testes og bevise sit værd i praksis. 

Kontakt Alexandra Hartung Communications Manager Nordic