Brexit: Tiden rinder ud

Den 29. marts 2019 kl. 23 i Dover i England. Det kan blive en fredag aften som enhver anden. Eller det kan blive dagen, der markerer et fundamentalt vendepunkt i havnens historie. I øjeblikket kører Storbritanniens vigtigste RO/RO-havn som en velsmurt maskine, der modtager op til 10.000 lastbiler om dagen fra Calais og Dunkirk og sender dem videre til destinationer over hele landet. Et hårdt brexit vil få maskinen til at hoste og harke og måske endda gå helt i stå. Fra den ene dag til den anden.

Det skyldes, at brexit vil medføre krav om grænsekontrol af alle lastbiler, der ankommer til landet, og det vil være havnene i Dover og Calais – samt Eurotunnelen, som 1,6 millioner lastbiler passerer årligt – der bliver hårdest ramt. Der findes stort set ikke nogen alternativer til disse flaskehalse. Der er ingen umiddelbar måde at undgå trafikpropper og enorme ventetider på.

Erhvervslivet afventer med tilbageholdt åndedræt, hvad der sker med den brexit-aftale, som Storbritannien og EU efter lange forhandlinger er nået til enighed om. Hvilke af det britiske Underhus’ krav kan nå at blive opfyldt med så kort varsel? Og vil der være tilstrækkelig opbakning på begge sider til at ændre aftalen?

Situationen synes mere fastlåst end nogensinde, men ”vent og se” er ikke længere en holdbar løsning. ”Vi anbefaler, at vores kunder begynder at forberede sig på et potentielt hårdt brexit,” udtaler Wolfgang Reinel, Managing Director European Logistics North Central Europe hos DACHSER. Hvis Storbritannien forlader EU den 29. marts uden en aftale, er der ingen vej uden om de lange ventetider, som grænsekontrollen vil medføre. Virksomheder, der sender og modtager forsendelser til og fra Storbritannien, bør derfor kigge nøje på deres logistikkæder og sikre sig, at de har overblik over udviklingen i godsmængderne. De må konsolidere deres forsendelser i den udstrækning, det kan lade sig gøre, og kontrollere deres sikkerhedslagre for at sikre sig, at de kan klare eventuelle ventetider.

Forbered dig på toldklarering

Hvis det ender med et hårdt brexit, er forsinkelser ved grænseovergangene kun én af de store udfordringer, virksomheder vil stå over for. En anden er det nye bureaukratiske bøvl, der vil opstå i forbindelse med godstransport til og fra Storbritannien. Et hårdt brexit vil pr. automatik medføre toldprocedurer iht. WTO’s regler. Ikke mindst afsendere uden erfaring med import fra/eksport til lande uden for EU bør tidligt forberede sig på at sikre, at deres varer er klar til at krydse grænsen efter udgangen af marts. Uden de nødvendige dokumenter vil forsinkelserne kun blive endnu større.

Det skyldes, at Dover og Calais ifølge de nuværende planer skal insistere på forudgående toldregistrering for at gøre det så smertefrit som muligt at krydse grænsen. I Calais ville en mulighed for at eksportere varer fra EU til Storbritannien være at knytte den på forhånd fastlagte eksportprocedure eller forsendelsesproces til lastbilens nummerplade og om muligt tildele et fælles masterreferencenummer (MRN). Så snart køretøjet ankommer til terminalen og kører om bord på færgen eller ind i Eurotunnelen, ville det blive godkendt til at køre i land på den anden side af Kanalen ved en stort set automatisk proces. Bortset fra stikprøvekontroller ville der ikke længere være behov for kontrol ved toldterminalerne. Et tilsvarende system ville være muligt for importer. Storbritanniens planer om at begrænse kontrollen ved ankomsthavnene og Eurotunnelen vil endda begrænse mængden af stikprøver. Det ville også nødvendiggøre forhåndsudstedelse af toldregistreringer for at undgå lange ventetider ved ankomsthavnene.

”DACHSER kan hjælpe sine kunder på mange måder, hvad angår told. Når det er sagt, forudsætter det tæt samarbejde,” påpeger Vinzenz Hingerl, Department Head Customs hos DACHSER. Den grundlæggende forudsætning for toldregistrering i såvel Storbritannien som EU er EORI-numre (Economic Operators’ Registration and Identification) samt korrekte produktklassificeringer af de varer, der transporteres. De er knyttet til toldrelaterede handelsdokumenter eller fakturaer. ”Det kan alt sammen forberedes i god tid,” fortsætter Hingerl. ”Det er også vigtigt at aftale de Incoterms, der skal gælde i fremtiden, med handelspartnerne. Det vil bidrage til at undgå forsinkelser på forhånd. De aftalte Incoterms definerer, hvem der bestiller og betaler for toldklarering, og hvem der skal betale importafgifterne.” Derudover er der allerede offentliggjort detaljer i den såkaldte UK Trade Tariff (link til https://www.gov.uk/government/publications/uk-goods-and-services-schedules-at-the-wto), der vil træde i kraft efter et hårdt brexit. De gør det muligt at udregne fremtidige toldsatser i tiden op til deadlinen. Kontaktpersoner i DACHSERs afdelinger hjælper kunderne med toldekspeditionen ved hjælp af tjeklister og individuel rådgivning, så vi alle kan fungere så effektivt som muligt, hvis det værst tænkelige scenarie skulle blive virkelighed. Kunder, der transporterer varer til og fra Storbritannien, bør kontakte os med det samme. I øjeblikket transporteres de fleste forsendelser til og fra Irland gennem Storbritannien, så også i denne situation anbefaler vi, at I kontakter jeres kontaktperson hos DACHSER.

Et netværk til alle scenarier

Gennem de sidste par måneder har DACHSER truffet omfattende forberedelser til Storbritanniens udtræden af EU. I forbindelse med toldklarering kan kunderne trække på ekspertise og ressourcer i logistikudbyderens netværk. Samtidig investerer DACHSER i medarbejdere, oplæring og tilpasning af sin it-infrastruktur. Der er desuden iværksat yderligere foranstaltninger, der har til formål at afbøde de potentielle konsekvenser af et hårdt brexit, i form af transportplanlægning, flere terminaler og større oplagringsområder.

”Usikkerhed er uundgåelig inden for logistik,” forklarer Reinel. ”Brexit er en udfordring, som DACHSER er klar til at håndtere. Storbritannien er og vil fortsætte med at være en vigtig del af DACHSERs europæiske netværk. Vi oplever konstant vækst der, og trods de forstyrrelser, et brexit vil forårsage, forventer vi, at denne positive tendens vil fortsætte for vores afdeling i Storbritannien.”