COVID-19: Hvilke forholdsregler tager vi?

Den nye coronavirus, også kendt som COVID-19, har spredt sig til Europa, og vi har alle et ansvar for at reducere smittefaren, så godt vi kan. Det kan vi blandt andet gøre ved at tage nogle simple forholdsregler som for eksempel at sikre god håndhygiejne, så risikoen for spredning af smitten reduceres.

Hos DACHSER har vi stort fokus på at opretholde en god hygiejne blandt vores medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere, vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og tager forholdsregler som for eksempel at opfordre medarbejdere til at arbejde hjemmefra, hvis der er den mindste mistanke om smitte.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at holde din forsyningskæde i gang og undgå forsinkelser i dine transporter. Hvis din forsyningskæde på nogen måde skulle blive påvirket, vil vi arbejde hårdt for at finde alternative måder at fragte dit gods på, så du og dine kunder så vidt muligt modtager dine varer til aftalt tid.

Hvis du har spørgsmål vedrørende dit gods, er du velkommen til at kontakte din lokale kontaktperson hos DACHSER.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os