DACHSER Norway starter levering med ny batterielektrisk lastbil

I november sætter logistikvirksomheden sin første eldrevne lastbil i drift til kørsel i Norge og udvider dermed DACHSERs udledningsfri leveringsservice i centrum af Oslo.

Volvo FL Electric truck
Volvo FL Electric truck

I et forsøg på at reducere logistikvirksomhedens CO2-udledning i det centrale Oslo har DACHSER Norway indgået partnerskab med vognmanden "Cargotron". Sammen har de investeret i en Volvo FL Electric-lastbil til DACHSERs udledningsfri leveringszone i Oslo. Inden for denne zone køres de sidste kilometer med nulemission.

Med leveringen af DACHSER Norways første eldrevne lastbil til European Logistics-afdeling i Vinterbro uden for Oslo øger DACHSER antallet af sine nulemissionsleverancer til centrum af Oslo. Efter etableringen af en kraftig 22 kW's ladestation, som kan lave en fuld opladning af lastbilens batteri på bare otte til ni timer kan Volvo FL Electric-lastbilen nu påbegynde levering af forsendelser til kunder i det centrale Oslo.

Vi ønsker at bidrage til en reduktion i CO2-udledningen, og dette tiltag er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Armend Krasniqi, General Manager, DACHSER Norway

"Vi er meget glade for endelig at kunne sætte den første eldrevne lastbil i drift her i Vinterbro," siger Armend Krasniqi, General Manager, DACHSER Norway. "Vi ønsker at bidrage til en reduktion i CO2-udledningen, og dette tiltag er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er en udvidelse af DACHSERs emissionsfrie leveringsservice, der sætter os i stand til at levere forsendelser i flere dele af Oslo helt udledningsfrit, og vi ser frem til at følge udviklingen."

Tilføjelse til elbilsflåden

Den nye eldrevne lastbil slutter sig til de to eCrafters, som logistikvirksomheden har brugt til levering af forsendelser i Oslo siden efteråret 2020. Den nye Volvo-lastbil kan laste 18 paller og op til fem tons gods. Ved fuld last kan bilen – i teorien – køre op til 170 kilometer på en enkelt opladning. I praksis ligger tallet tættere på 120 kilometer, afhængigt af den enkelte chaufførs kørefærdigheder og vejrforholdene.

Ellastbilen og de to eCrafters stiller store krav til chaufførerne, og derfor har DACHSER Norway betinget sig, at de udvalgte chauffører har gennemgået forskellige kurser i køreteknik. På den måde har chaufførerne kompetencer til at køre så miljørigt som muligt, og det er med til at maksimere køretøjernes rækkevidde.

"Når vi bruger ressourcer på et projekt som dette, er det afgørende, at alle operationer på alle niveauer optimeres. Derfor skal vi eksempelvis have den rette servicepartner, dygtige chauffører og en godt disponeret leveringsrute," siger Armend. "Fordi det er vigtigt for os at bidrage til lavere CO2-udledning og at imødekomme kundernes ønsker i det centrale Oslo, har vi lagt en masse tid og energi i at finde miljøvenlige løsninger i de senere år. Planen fremover er at få to eldrevne lastbiler mere i løbet af de næste to år. Vi forventer at kunne operere emissionsfrit inden for alle postnumre i Oslo inden 2025," slutter Armend.

DACHSER Emission-Free Delivery

Ved udgangen af 2022 vil DACHSER have implementeret emissionsfri levering i mindst elleve europæiske byer. På nuværende tidspunkt lever vi op til kravene i Oslo og også i Stuttgart og Freiburg (Tyskland) samt Prag (Tjekkiet). "Vores strategiske mål er at bidrage til klimabeskyttelse. For at nå dette mål rundt omkring i verden er vi primært afhængige af effektiv logistik og innovation samt et tæt samarbejde med vores kunder og partnere, der ligesom os ønsker at bidrage aktivt til overgangen til lav- eller nulemissionsteknologier," siger Stefan Hohm, Chief Development Officer hos DACHSER. Han slutter med at sige, at "vi er meget glade for, at vores projekt modtager så positive tilbagemeldinger fra vores kunder i Norge."

Langsigtet klimastrategi

Ud over at bruge og udvikle eldrevne lastbiler og bæredygtig leveringsservice i byen indeholder DACHSERs langsigtede klimastrategi også en øget anvendelse af vedvarende energikilder og grøn strøm. Fra og med 2022 vil logistikvirksomheden nå deres mål om, at 100 procent af elektriciteten på verdensplan kommer fra vedvarende energikilder. Derudover vil DACHSER firdoble mængden af den grønne strøm, de selv genererer ved hjælp af solcelleanlæg.

Kontakt Alexandra Hartung Communications Manager Nordic