Tilbage
Nyheder Pressemeddelelser

DACHSER Sweden får ny Branch Manager i Malmø

Joakim Friberg bliver ny Branch Manager for DACHSER Swedens filial i Malmø. Lokalt kendskab og mange års erfaring fra branchen gør rekrutteringen af Joakim til et skridt i den rigtige retning mod fortsat vækst på det svenske marked.

Joakim Friberg, Branch Manager i Malmø.
Joakim Friberg, Branch Manager i Malmø.

Den 1. juli tiltrådte 38-årige Joakim Friberg som Branch Manager i Malmø. "For mig har DACHSER altid været lig med kvalitet og professionalisme, så jeg er glad for og ivrig efter nu at blive en del af holdet," siger Joakim Friberg.

Joakim har en solid erfaring fra 20 år i transport- og logistikbranchen. Han kommer til DACHSER med en bred viden fra tidligere roller i internationale transportvirksomheder –blandt andet har han været Traffic Manager hos DSV og senest Branch Manager hos Freja i Helsingborg.

For mig har DACHSER altid været lig med kvalitet og professionalisme, så jeg er glad for og ivrig efter nu at blive en del af holdet.

Joakim Friberg, Branch Manager i Malmø

"Med Joakims erfaring og lokale kendskab til markedet i Sydsverige er vi helt sikre på, at han vil fortsætte væksten for filialen i Malmø," siger Carl-Johan Westas, Country Manager European Logistics, DACHSER Sweden.

DACHSER på det svenske marked

DACHSERs filial i Malmø er logistisk ideelt placeret til distribution til Danmark og resten af Europa. Filialen har en terminal på 1.950 kvadratmeter og har daglige afgange til og fra de øvrige filialer i Sverige, Norden og Europa.

"Der er gode muligheder for, at filialen i Malmø kan vokse både i forhold til økonomi og volumen ved at fortsætte med at bygge videre på den gode lønsomhed, som teamet allerede har skabt," afrunder Joakim.

DACHSER Sweden har i alt fem filialer: fire European Logistics-kontorer for europæisk vejtransport i Göteborg, Stockholm, Jönköping og Malmø og et Air &Sea Logistics-kontor for sø- og luftfragt i Göteborg.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os
Kontakt Maria Andersen Communications Consultant Nordic