Tilbage
Nyheder Pressemeddelelser

DACHSER fortsætter charterflyvninger i maj

Logistikudbyderen arrangerer charterflyvninger mellem Asien og Europa, og derudover foretager man nu yderligere flyvninger over Stillehavet for at servicere de nord- og sydamerikanske markeder. En af disse tilføjelser er den nye rute mellem Shanghai og Los Angeles.

DACHSER fortsætter charterflyvninger i maj.

Fordi kapaciteten på markedet for luftfragt stadig er meget begrænset, tilbyder DACHSER Air & Sea Logistics nu yderligere dedikerede charterforbindelser mellem Asien og USA. Allerede i slutningen af april gennemførte DACHSER sin 30. charterflyvning siden pandemiens start.

I forlængelse af den første flyvning på Stillehavsruten fra Hongkong til Los Angeles i sidste uge i april udvidede logistikudbyderen i maj sit charterprogram til også at omfatte en ekstra rute fra Shanghai (PVG) til Los Angeles (LAX). DACHSER benytter sig af sit omfattende nordamerikanske netværk med 14 filialer i USA til at distribuere varer i Nordamerika og videre til Sydamerika, hvor selskabet har 13 filialer.

Fortsat efterspørgsel

"Vi oplever fortsat efterspørgsel efter luftfragt fra Asien til USA – og ikke kun i forhold til medicinske værnemidler," udtaler Timo Stroh, Head of Global Air Freight hos DACHSER. "Charterflyvningerne giver os mulighed for at imødekomme vores kunders behov og tilbyde dem robuste og effektive løsninger. Det giver dem adgang til rigelig kapacitet med pålidelig transittid, hvilket i sidste ende sætter dem i stand til at forbedre planlægningen af deres forsyningskæder."

Udover charterflyvningerne over Stillehavet arrangerer logistikudbyderen fortsat transporter fra Asien til Europa.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os