Press Release

Edoardo Podestá overtager roret for DACHSER Air & Sea Logistics

DACHSER har udnævnt Edoardo Podestá til Chief Operations Officer (COO) for DACHSER Air & Sea Logistics. Den garvede Managing Director for Asien og Stillehavsområdet skal nu lede DACHSERs globale sø- og luftfragtvirksomhed. Podestá afløser Jochen Müller i denne stilling.

Edoardo Podestá, Chief Operations Officer (COO) for DACHSER Air & Sea Logistics.
Edoardo Podestá, Chief Operations Officer (COO) for DACHSER Air & Sea Logistics.

Den nuværende COO Air & Sea Logistics, Jochen Müller, er sammen med DACHSER nået til en beslutning om, at hans kontrakt ikke skal forlænges, når den udløber i 2020. Jochen Müller afslutter sit arbejde hos DACHSER med øjeblikkelig virkning.

Edoardo Podestá kombinerer sin succes som iværksætter og stærke lederegenskaber med sin dybe viden om de asiatiske og globale markeder for sø- og luftfragt. Som COO Air & Sea Logistics vil han fortsætte med at udvide vores interkontinentale netværk for sø- og luftfragt og skabe endnu tættere forbindelser til vores europæiske netværk for vejtransport.

Bernhard Simon, CEO for DACHSER

De seneste år har Jochen Müller haft det overordnede ansvar for at udvikle sø- og luftfragtområdet til et netværk med aktiviteter over hele verden og derved etablere fundamentet for globalt integrerede forsyningskædeløsninger til DACHSERs kunder. Takket være hans indsats er de strukturer, der skal bære den fremtidige udvidelse af sø- og luftfragtvirksomheden, blevet yderligere cementeret. DACHSER er taknemmelig for det hårde arbejde, som Jochen Müller har udført i årenes løb, og for den gensidige tillid og ønsker ham held og lykke i sit personlige og professionelle liv i fremtiden.

Succesfuld udvidelse af sø- og luftfragtindsatsen i Asien

Ansvaret for at lede sø- og luftfragtvirksomheden overgår til den erfarne leder Edoardo Podestá. Den 57-årige italiener startede hos DACHSER i 2003, da DACHSER havde overtaget den fulde kontrol over joint venturet Züst Ambrosetti Far East Ltd., hvor han blev en del af ledergruppen. For at anerkende hans succesfulde udvidelse af sø- og luftfragtindsatsen i Asien blev han udnævnt til Managing Director for Asia Pacific i 2014.

Kontakt Maria Andersen