En ny teknologistandard flytter ind

Efter næsten to års udvikling og test er tiden inde: ERDi fra Jungheinrich - en fuldstændig nyudviklet gaffeltruck med mulighed for dobbeltstabling, der er tilpasset specielt til brug hos DACHSER, kan nu indsættes i alle logistikudbyderens europæiske afdelinger. Fokus har hele vejen ligget på ergonomi for førerne, arbejdssikkerhed og lønsomhed.

ERDi fra Jungheinrich - en fuldstændig nyudviklet gaffeltruck med mulighed for dobbeltstabling, der er tilpasset specielt til brug hos DACHSER

Det er første gang, det har været muligt at bygge en gaffeltruck, der styres med styrestang og har et beskyttende førerhus og stadig kan benyttes i de to meter brede gange i DACHSERs transitterminaler. Tidligere løsninger baseret på betjening fra siden og styring ved hjælp af et rat – kendt som sidestablere – var ikke populære blandt førerne. 

"Ved permanent at integrere et litiumionbatteri, der er lettere og fylder mindre, har vi været i stand til at udvikle et nyt køretøjschassis, der er væsentligt kortere end de køretøjer, der har været brugt til dato. De er designet sådan, at blysyrebatterierne udskiftes fra siden,” forklarer André Bilz, Team Leader Fleet Management Terminal Equipment hos DACHSER. 

Tæt samarbejde med førerne under hele udviklingsprocessen

DACHSER og udviklingsteamet fra producenten Jungheinrich har arbejdet tæt sammen om at udvikle den nye type gaffeltruck. Logistikoperatørernes behov har spillet en central rolle, og der er taget højde for det i designet. "Den nye gaffeltruck gør mange af førernes ønsker til virkelighed og repræsenterer et stort fremskridt med hensyn til ergonomi for førerne, arbejdssikkerhed og lønsomhed," tilføjer André Bilz. 

Den nye Jungheinrich ERDi er på nuværende tidspunkt den mest kompakte stabler i sin klasse med en længde, der er hele 30 cm kortere end forgængeren. Denne nye udvikling markerer dermed også et gradvist farvel til batteriskift fra siden, som tidligere var nødvendigt ved flerholdsskift for at sikre, at der altid var strøm på stableren. Brugen af de nye gaffeltrucks kræver dog ændringer i opladningsinfrastrukturen, hvorfor logistikudbyderen er i gang med at foretage de nødvendige ændringer rundt om i filialerne i Europa. På sigt vil den nye gaffeltruck repræsentere en ny standard hos alle DACHSERs terminaler.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os
Kontakt Alexandra Hartung Communications Manager Nordic