"Enhver krise byder også på muligheder"

Coronapandemien har ramt luftfragtindustrien hårdt – og har måske forandret den for altid.

Coronapandemien har ramt luftfragtindustrien hårdt – og har måske forandret den for altid. I dette interview fortæller Timo Stroh, som er Head of Global Air Freight hos DACHSER Air & Sea Logistics, om den aktuelle situation på markedet for luftfragt, fleksible løsninger i krisen, og han giver et forsigtigt optimistisk syn på fremtiden.

Timo Stroh, hvad sker der med luftfragtmarkedet i øjeblikket?

Coronapandemien påvirker luftfragtindustrien voldsomt. Efterspørgslen efter luftfragttjenester er faldet med 20 procent i forhold til sidste år. Samtidig var og er der stadig langt mindre kapacitet til rådighed på markedet, dels fordi der nogle gange kun har været knap 10 procent af det sædvanlige antal flypassagerer på de travleste tidspunkter. Flyselskaberne har skåret deres flyvninger ned til et minimum, hvilket har betydet, at fragtkapaciteten på passagerfly også er blevet reduceret.

I øjeblikket arbejder vi ud fra den antagelse, at manglen vil blive endnu mere akut i takt med, at økonomien langsomt begynder at rette sig, fordi det vil tage nogen tid for flyselskaberne at vende tilbage til deres sædvanlige kapacitet.

Er der tegn på genopretning? Hvordan tror du, at markedet for luftfragt vil se ud fremover? Hvilke store forandringer kan vi opleve?

Der vil gå mindst tre år, før luftfartsindustrien er tilbage på det niveau, den var på før covid-19-udbruddet. Mange flyselskaber befinder sig i en kritisk økonomisk situation, og der vil også ske omvæltninger i lufthavnene. Luftfartsselskaberne vil koncentrere sig om nogle få, store lufthavne og vil ikke længere beflyve samtlige små lufthavne. Vi forventer færre ruter dertil og dermed mindre kapacitet og færre afsendelsesmuligheder på markedet. I øvrigt vil passagertrafikken også blive påvirket. Den generelle forventning er, at passagertrafikken i 2021 vil ligge mellem 32 og 41 procent lavere end oprindeligt forventet. 

DACHSER har fløjet medicinske værnemidler fra Asien til Europa eller Amerika ved hjælp af forskellige charterflyvninger. Kan du fortælle mere om det?

Efterspørgslen efter transport af medicinske værnemidler har været enorm, især i maj og april. Men siden midten af maj har vi igen oplevet en nedgang. Takket være vores charterprogram har vi eksempelvis været i stand til at tilbyde fleksible og pålidelige løsninger til vores kunder som en hjælp til at forsyne hospitaler i Europa under pandemien.

Enhver krise byder også på muligheder, så vi kan også sagtens få øje på nogle fordele: Såvel lufthavne som flyselskaber anerkender luftfragtens betydning for passagertrafikken. Det hjælper selvfølgelig os, der arbejder inden for logistik. Vi har også lært, at fleksibilitet og kommunikation er særligt vigtige faktorer i krisetider. Vores mangeårige, tillidsfulde relationer med vores partnere har også været til gavn. Mange flyselskaber, som vi tidligere har arbejdet tæt sammen med, har hjulpet os med både charter- og kommercielle løsninger.

Alt i alt er og har det altid været et spørgsmål om at reagere fleksibelt og udvikle stabile løsninger med fremtiden for øje. For eksempel planlægger vi i øjeblikket vores egne flyvninger mellem Frankfurt og Chicago som led i vores program af flyvninger, som vil starte sidst i juli.

Tak for interviewet.

Interview with: Timo Stroh

Timo Stroh er Head of Global Air Freight hos DACHSER Air & Sea Logistics.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os