Luftfragt: Situationen i Shanghai Pudong Airport (PVG)

Vi giver et overblik over den aktuelle status i Shanghai Pudong Airport (PVG).

Lufthavnen:

  • Ground handling-kapaciteten i PVG er i øjeblikket på cirka 60-70% af det normale niveau og forventes ikke at stige inden for de kommende uger.
  • På grund af de COVID-19-restriktioner, som den kinesiske regering har indført, oplever alle kinesiske lufthavne lignende udfordringer i forhold til arbejdskraft i ground handling. Alternative lufthavne i PVG, herunder Beijing (BJS) og Zhengzhou (CGO), står over for flaskehalse med hensyn til håndtering af gods i lufthavnene.
  • I forhold til den indgående trafik til Kina er der ventetid og trafikpropper ved de store eksportlufthavne, herunder Amsterdam (AMS), Liège (LGG), Paris (CDG), Frankfurt (FRA), Hahn (HHN), og Chicago (ORD). Disse lufthavne, som eksporterer store mængder af varer til Kina, står over for udfordringer i form af overfyldte lagre hos transportvirksomhederne, ground handling og flyselskaber på grund af ophobningen af gods, der ikke kan flyves til Kina til forventet tid.

PVG's indvirkning på transportmarkedet:

  • Situationen i PVG har en uheldig indvirkning på det globale transportmarked.
  • Det berører ikke kun specifikke transportvirksomheder eller en enkelt lufthavn, men hele branchen, herunder rederier, speditører, lufthavne, flyselskaber og ground handling.
  • Efterslæbet på både import og eksport medfører store udfordringer for de globale forsyningskæder.
  • Nogle speditører tager ikke længere imod ordrer på grund af mangel på kapacitet og enorme efterslæb.
  • Med manglen på kapacitet stiger efterspørgslen efter luftfragt, blandt andet på grund af det overbelastede marked for søfragt og en sæsonbetonet myldretid før den kinesiske Mid-Autumn Festival efterfulgt af Golden Week-ferien.
  • Højsæsonen er nært forestående, hvor en øget produktion fra mode- og sportsbranchen og nye lanceringer fra elektronikproducenter øger efterspørgslen efter kapacitet. Vi forventer ikke, at denne stigning i efterspørgslen vil ændre sig før udgangen af 2021.
  • Som følge af ovenstående er situationen på luftfragtmarkedet fortsat overbelastet, og priserne vil sandsynligvis stige yderligere både i og efter tredje kvartal.

I øjeblikket er DACHSERs netværkskapacitet inden for luftfragt fortsat robust og modstandsdygtig, og vi arbejder konstant for at bevare denne situation.

Hvis du har kommende sendinger til og fra Kina, vil vi bede dig kontakte din lokale kontaktperson fra DACHSER, så vi sammen kan planlægge og minimere eventuelle forsinkelser i din forsyningskæde.

Hvis du har spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte din lokale kontaktperson fra DACHSER, som står klar til at hjælpe.

Kontakt Maria Andersen Communications Coordinator Nordic