Tilbage
Nyheder Pressemeddelelser

Shuttle løser Nilfisks nordiske transportbehov

Shuttlekonceptet startede i november 2020, og siden da har DACHSER Sweden stået for afhentning og distribution af Nilfisks produkter til Danmark, Sverige, Norge og Finland. En DACHSER-trailer på Nilfisks satellitlager i Trollhättan udskiftes flere gange om dagen efter behov.

Shuttle løser Nilfisks nordiske transportbehov.

Nilfisk og DACHSER har arbejdet sammen i mange år. I 2020 udvidede virksomhederne deres samarbejde, da DACHSER blev distributionspartner for Nilfisks to nye lagre: i Trollhättan via DACHSER Swedens filial i Göteborg og i Gent via DACHSER Belgium.

Lageret i Trollhättan skal forsyne de nordiske lande med et udvalg af produkter, der har en høj omsætningsrate. Det betyder, at langt størstedelen af Nilfisks distribution til de skandinaviske lande kommer fra satellitlageret ved Trollhättan uden for Göteborg.

Derfra bliver Nilfisks produkter transporteret til virksomheder i Norden. Konceptet indebærer at skabe daglig shuttletrafik mellem Trollhättan og DACHSERs filial i Göteborg. Som en del af konceptet tilbyder DACHSER også ”kaoslæsning”, hvilket betyder, at Nilfisk løbende læsser en hel trailer med varer til de nordiske markeder, efterhånden som ordrerne bliver afsluttet og pakket. Derefter transporteres varerne til DACHSERs terminal i Göteborg. Det sker på faste tidspunkter hver dag, hvorfra DACHSER Sweden leverer Nilfisks produkter til B2B-kunder i Norden.

”Jeg er utrolig stolt over, at DACHSER har fået ansvaret for at distribuere Nilfisks produkter til hele Norden,” udtaler Carl-Johan Westas, Branch Manager for DACHSER Swedens filial i Göteborg. Han er imponeret over, hvor effektivt begge parter har arbejdet med at implementere løsningen og integrere EDI.

”Jeg tror, at mange af DACHSERs unikke fordele spiller en afgørende rolle for Nilfisk: Vores nærhed til kunden, hvor alle funktioner er tilgængelige i hver filial; hvordan vi proaktivt håndterer hver enkelt sending, hvor vores lokale kundeservice får besked, hvis en sending ikke forventes at kunne overholde den aftalte leveringstid – men også på den måde, hvorpå vi beregner mængden af varer, kun 150 kg. pr. kubikmeter, da alle vores anhængere kan læsses i to plan. Samarbejdet i implementeringsfasen med Nilfisk har været fremragende – de har udvist en høj grad af professionalisme, og vi var i stand til at etablere alt fra EDI til samarbejdet med vognmanden på bare to måneder.”

Linehauls og tæt samarbejde

I tæt samarbejde med en lokal samarbejdspartner er DACHSER ansvarlig for afhentning, losning og lastning på filialen i Göteborg og distribution af Nilfisks produkter. Varerne er pallegods på hele og halve paller, hvilket betyder, at disse produkter passer perfekt ind i DACHSERs stykgodsnetværk. Dette giver genlyd i DACHSERs europæiske linehaul-koncept, som indebærer daglige faste afgange med linjebiler fra de skandinaviske lande til destinationer i hele Europa.

”Vi samarbejder med en lokal vognmand, der kører pendulkørsel mellem Trollhättan og Göteborg med DACHSER-trailere,” forklarer Søren Sivebæk, Operations Manager hos DACHSER Swedens filial i Göteborg. ”Varerne distribueres fra vores terminal i linehauls til resten af Sverige, Finland og Danmark, mens en trailer til Norge læsses direkte – et koncept, der virkelig passer til kundens behov,” slutter han.

Kontakt Maria Andersen Communications Coordinator Nordic