Søfragt: opdatering om den globale situation

Forsinkelser og følgevirkninger inden for den globale søfragt, for eksempel containermangel og overbelastning af havnene, påvirker fortsat de globale forsyningskæder. Nedenfor får du en opdatering om den globale situation, så vi sammen kan minimere konsekvenserne for din forretning.

US West Coast / San Pedro Bay / Havnen i Los Angeles

  • Situationen i USA er blevet bedre i løbet af de sidste 6 uger, men der er stadig flere containerskibe, der venter i kø i San Pedro Bay for at komme i havn.
  • Dette påvirker også søfragtens logistikkæde inde i landet. Den konstante og store mængde af fulde containere, der strømmer ind i USA, gør det svært at indhente efterslæbet.

Suezkanalen

  • Selv om blokaden af Suezkanalen fandt sted for mere end 10 uger siden, er søfragten stadig ramt.
  • Da containerskibet Ever Given blev bugseret fri, startede bølgen af overbelastninger af de europæiske havne på grund af den høje indgående volumen. Herefter blev de asiatiske havne ramt af samme effekt, især de kinesiske havne.

Havnene i Hamborg og Bremerhaven / Rotterdam

  • Blokaden af Suezkanalen og følgevirkningerne påvirker også havnene i Hamborg og Bremerhaven.
  • Overbelastningen har fået mange af rederierne til at omdirigere sine skibe til Wilhelmshaven eller Rotterdam.
  • Derfor forventes der nu også forsinkelser omkring Rotterdam, som muligvis kan føre til en overbelastning af godshåndteringen på havnen.

Havnene i Yantian / Shekou / Nansha

  • Der er forsinkelser i det sydlige Kina (Yantian / Shekou / Nansha osv.) på grund af begrænsninger i havnedriften. Man forventer at genoptage den almindelige drift gradvist, så havnene er formentlig ikke tilbage til fuld kapacitet foreløbig.

Vi er i tæt kontakt med rederier og tjenesteudbydere på daglig basis og gør vores bedste for, at din forsyningskæde er så problemfri som muligt. Hvis du har brug for individuel rådgivning, er du velkommen til at kontakte din lokale kontaktperson hos DACHSER, så vi kan finde den bedste logistikløsning til dig.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os