Tilbage
climate

DACHSER Norway starter emissionsfrie leveringer i Oslo

Fremover vil 77 procent af alle DACHSER Norways leveringer til Oslo centrum være emissionsfrie.

DACHSER Norway lancerer sit eget projekt med at levere emissionsfrit i storbyen. Logistikleverandøren har nu to VW eCrafters, der skal levere forsendelser direkte til varemodtagere i Oslo centrum.

To VW eCrafters skal levere gods direkte til varemodtagere i centrum af Oslo.
To VW eCrafters skal levere gods direkte til varemodtagere i centrum af Oslo.

Som mange andre byer har Oslo udviklet en ambitiøs klimastrategi: Målet er, at 95 procent af al distribution i bymidten skal være emissionsfri i år 2030. For at imødekomme Oslo Kommunes krav og forsyne det centrale Oslo på en bæredygtig måde begynder DACHSER Norway i samarbejde med en tredjepart at levere forsendelser til dette område af Oslo ved hjælp af to VW eCrafters. De skal bruges til at levere forsendelser på op til 200 kg og 1,5 kubikmeter. Lastning og opladning af de to el-varevogne vil ske uden for DACHSER Norways filial i Vinterbro uden for Oslo, og bilerne skal køre to runder inde i byen hver dag. Varevognene kører direkte til modtagerne uden at passere nogen form for hub mellem DACHSERs terminal i Vinterbro og levering i centrum af Oslo. Transportprocessen vil med andre ord være emissionsfri hele vejen fra Vinterbro til den endelige modtager.

Jeg er virkelig stolt over, at vi er nået så langt på så kort tid. Vi har fået god støtte fra DACHSER-koncernens hovedkontor i Tyskland, og jeg er taknemmelig for den store indsats, mine kollegaer i vores norske afdeling har lagt i projektet. Vi ser frem til at fortsætte dette arbejde.

Armend Krasniqi, General Manager European Logistics Vinterbro

I anden fase af projektets udrulningsplan skal to 16-tons ellastbiler transportere op til 18 paller. Denne anden fase forventes at starte i første kvartal af 2021 – så snart køretøjerne er tilgængelige.

Et innovativt og bæredygtigt projekt

"Denne transportform er en innovativ og frem for alt miljøvenlig måde at levere varer på," forklarer Armend Krasniqi, General Manager European Logistics for DACHSER Norways filial i Vinterbro. "Vi samarbejder med kunden i fokus, og derfor er vi afhængige af at kunne følge den aktuelle udvikling i forhold til miljøvenlig logistik. Vi har i lang tid undersøgt forskellige køretøjsmuligheder, og vi vil fortsætte med at videreudvikle konceptet fremadrettet. Det er blot starten på det, vi håber bliver en lang og vellykket rejse mod en mere miljøvenlig måde at udføre logistiktjenester på," siger Armend.

DACHSERs City Distribution Innovation Project indebærer løbende udvikling af tjenester, teknologi og løsninger til bæredygtige og innovativ supply chain management, der tager højde for de stadigt stigende udfordringer i forhold til udviklingen inden for trafik og lovgivning.

"Jeg er virkelig stolt over, at vi er nået så langt på så kort tid. Vi har fået god støtte fra DACHSER-koncernens hovedkontor i Tyskland, og jeg er taknemmelig for den store indsats, mine kolleger i vores norske afdeling har lagt i projektet. Vi ser frem til at fortsætte dette arbejde," konkluderer Armend.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os