DACHSER vokser trods økonomisk modvind

Logistikkoncernen DACHSER leverede en omsætning på omkring 8,3 mia. euro i regnskabsåret 2025 – en vækst på 3,1 procent i forhold til året før. Det markerer koncernens højeste omsætning nogensinde. Samtidig steg tonnagen til 46,7 millioner tons, og antallet af forsendelser til 86,2 millioner, hvilket svarer til en vækst på 3,6 procent.

Væksten i 2025 var i høj grad drevet af integrationen af de seneste opkøb i Norden, Italien og Sydtyskland og Østrig.
Væksten i 2025 var i høj grad drevet af integrationen af de seneste opkøb i Norden, Italien og Sydtyskland og Østrig.

”Markedsforholdene var udfordrende gennem hele 2025. Europas kernemarkeder var præget af svag vækst, et højt omkostningsniveau og hård konkurrence, samtidig med at amerikansk toldpolitik skabte øget usikkerhed i den globale handel,” siger Burkhard Eling, CEO for DACHSER. ”At vi alligevel leverer organisk vækst og vinder markedsandele inden for vejtransport, viser robustheden i vores forretningsmodel.”

Markedsforholdene var udfordrende gennem hele 2025. At vi alligevel leverer organisk vækst og vinder markedsandele inden for vejtransport, viser robustheden i vores forretningsmodel.

Burkhard Eling, CEO

Væksten i 2025 var i høj grad drevet af integrationen af de seneste opkøb i Norden (Frigoscandia), Italien (DACHSER & FERCAM Italia) og Sydtyskland og Østrig (Brummer). Alle tre bidrog for første gang fuldt ud til koncernens omsætning i 2025. Uden disse opkøb ville DACHSERs vækst have været 0,3 procent sammenlignet med året før.

Fortsat fokus på investeringer

I 2025 investerede DACHSER omkring 325 millioner euro i netværket, medarbejdere, digitalisering og klimatiltag. I 2026 planlægger virksomheden at øge investeringerne til over 350 millioner euro med henblik på at styrke sin konkurrenceevne på lang sigt.

Vi fastholder kursen med løbende investeringer i vores netværk

Burkhard Eling, CEO

Road Logistics – som omfatter industrivarer, forbrugsvarer og fødevarer – øgede omsætningen med cirka 7 procent til 6,9 milliarder euro. Antallet af sendinger steg med 3,7 procent, og tonnagen steg med 6,2 procent.

Inden for European Logistics rundede omsætningen for første gang 5 milliarder euro og endte på 5,1 milliarder euro, svarende til en vækst på 5,9 procent.

Food Logistics oplevede især en positiv udvikling med en stigning i omsætningen på 10,1 procent til over 1,8 mia. euro – et resultat af de seneste opkøb.

I Air & Sea Logistics var 2025 primært præget af et markant fald i fragtraterne, især inden for søfragt fra Asien til Europa. Omsætningen faldt med 12,6 procent til 1,4 milliarder euro efter en stærk vækst det foregående år.

Inden for Contract Logistics udvidede DACHSER sin lagerkapacitet med omkring 240.000 ekstra pallepladser i 2025. DACHSERs samlede lagerkapacitet har nu passeret fire millioner pallepladser globalt.

DACHSER forventer fortsat volatile markedsforhold i 2026, blandt andet på grund af geopolitisk uro, begrænset kapacitet inden for sø- og luftfragt og høje brændstofpriser. Koncernen vil fortsætte sin langsigtede strategi med fokus på drift og integrerede løsninger.

Ved udgangen af 2025 havde DACHSER cirka 37.500 medarbejdere på verdensplan.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os
Kontakt Maria Rottboell Communications Consultant Nordic
return true; } return false; }