Tilbage
Markedsinformation Nyheder

Madam Stoltz sparer tid med ny logistikløsning

Det hele startede med en lille detailbutik i København. Nu vokser den danske interiørvirksomhed Madam Stoltz støt – og logistikken skal kunne følge med udviklingen. Ved at skifte til DACHSER har Madam Stoltz fået mere tid til kerneforretningen.

Madam Stoltz er en dansk interiørvirksomhed med hovedkontor på Bornholm.
Madam Stoltz er en dansk interiørvirksomhed med hovedkontor på Bornholm.

Peter Bundgaard er medejer og administrerende direktør for Madam Stoltz. Virksomheden handler B2B med 2.500 aktive kunder i Europa og har Frankrig som det største marked. Kunderne tæller alt fra fysiske butikker såsom havecentre og interiørbutikker til webshops. Det specielle ved Madam Stoltz er, at virksomheden ligger på Bornholm med eksport til hele Europa. Det giver en spændende logistikopgave.

”Frankrig er klart vores største marked med cirka 450 kunder,” fortæller Peter Bundgaard, administrerende direktør i Madam Stoltz. ”Generelt er der en tryghed i, at vi nu kan bruge tid på at sælge en masse varer i stedet for at bruge tid på logistikspørgsmål.”

”Systemmæssigt knivskarpe”

Det er netop denne pålidelighed sammen med services som fuld sporbarhed, et heldækkende netværk i Europa inklusive Frankrig og faste daglige afgange, der fik Peter Bundgaard til at vælge DACHSER som Madam Stoltz’ nye logistikleverandør, for her kunne de tidligere leverandører ikke opfylde kravene:

”Vi fik anbefalet DACHSER af mange af vores kunder i branchen og nogle af vores agenter, og det er generelt et kendt navn i vores branche hos de kunder, vi handler med. Systemmæssigt er DACHSER knivskarpe, og netop track & trace var et punkt, hvor vi savnede en rigtig dygtig leverandør,” fortæller Peter Bundgaard. ”I nogle perioder har vi op mod to trailere om dagen, så der er en sikkerhed i, at vi kan få hentet gods hver dag.”

Konceptet er, at den lokale bornholmske vognmand henter godset hos Madam Stoltz i Nexø. Godset bliver så fragtet med færgen til Køge og kørt videre til DACHSER i Hvidovre. Her bliver det fordelt på lastbiler og sendt ud i DACHSERs europæiske stykgodsnetværk via linjebiler med faste daglige afgange fra Hvidovre. Det giver en systematiseret effektiv håndtering af godset.

”Vi har et velkørt samarbejde med Madam Stoltz,” fortæller Ole Mortensen.
”Vi har et velkørt samarbejde med Madam Stoltz,” fortæller Ole Mortensen.

Velkørt samarbejde

Ole Mortensen er Sales Manager European Logistics hos DACHSER i Hvidovre. Han arbejder blandt meget andet med løbende at tilpasse Madam Stoltz’s logistikløsning til deres behov – den løsning, som netop giver Peter Bundgaard og hans kollegaer en tryghed, mere tid og ro til at have fokus på kerneforretningen:

”Vi har et velkørt samarbejde med Madam Stoltz,” fortæller Ole Mortensen. ”De får den service, de vil have, og som de forventer, og det giver dem den arbejdsro, de tidligere har savnet. Det, at vi arbejder ud fra en europæisk uniformeret manual, gør, at vi i høj grad er konkurrencedygtige i hele Europa: Vi er forudsigelige, og det giver en ensartethed og kontinuitet, som er vigtig for vores samarbejde.”

Om Madam Stoltz:
  • Virksomheden blev stiftet i 1995 som en lille detailbutik i København. I 2002 flyttede Madam Stoltz så til Nexø på Bornholm, hvor hovedkontoret ligger i dag. Derudover ligger der en flagskibsbutik i Svaneke.
  • Madam Stoltz driver B2B-virksomhed med 2.500 kunder i hele Europa.
  • De handler med alt fra tekstiler til møbler og lamper.
  • Kvinden bag virksomheden, Pernille Stoltz, er selv fra Bornholm, men har en tæt tilknytning til Indien, som har givet inspiration både til selve brandet og til mange af produkterne.
  • Madam Stoltz er involveret i velgørende projekter i New Delhi.
DACHSER på verdensplan
Kontakt os
Kontakt Maria Andersen Communications Consultant Nordic