Udvidelse af polsk SENT

Fra den 17. marts 2026 sker der ændringer i, hvilke varer der er omfattet af det polske system til overvågning af bestemte typer varer, der transporteres i polsk territorium. Har du varer i kategorierne beklædning eller fodtøj, der skal til, fra eller gennem Polen, så læs med her.

Den polske regering udvider SENT‑registrerings- og overvågningssystemet den 17. marts 2026. Fra denne dato vil beklædning og fodtøj (CN 61, 62 og 64) være omfattet af SENT‑kravene. Det betyder, at SENT‑registrering fremover vil gælde for flere forsendelser til, fra og gennem Polen.

Forsendelser, der indeholder SENT‑relevante varer, skal være korrekt registreret i det polske SENT‑system, og godset skal GPS‑spores under hele transporten i polsk territorium.

Du kan finde den fulde liste over omfattede varer her: Carriage of goods subject to monitoring (SENT)

SENT‑reference

  • Format: SENTYYYYMMDDxxxxxx
  • Gyldig i 10 dage
  • Skal være tilgængelig inden transporten starter

Registreringskrav (fra 17. marts 2026)

1. Europa → Polen

Den polske modtager skal registrere SENT‑deklarationen inden afgang.

2. Polen → Europa

Den polske afsender skal registrere SENT, før godset læsses.
Visse transporter, hvor chaufføren medbringer en momsfaktura, kan være undtaget.

3. Transit gennem Polen

Transportøren skal registrere SENT, inklusive GPS‑sporing, før indrejse i Polen.

4. AEO‑certificering

AEO‑certificerede virksomheder er undtaget SENT‑registrering ved import og eksport. Det er vigtigt, at du informerer os i feltet ”Identifikationsnr. Transport” i tilfælde af, at en modtager er AEO-certificeret, så vi ved, at sendingen ikke skal deklareres.

For SENT‑relevante forsendelser skal SENT‑nummer og PIN angives i feltet ”Identifikationsnr. Transport” (samme felt som anvendes for rumænske forsendelser).

Manglende eller forkerte oplysninger kan medføre forsinkelser og et gebyr på 25 EUR pr. forsendelse.

Inden indrejse i Polen skal transportøren opdatere køretøjsoplysninger og GPS‑enhed på https://puesc.gov.pl/en/puesc

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine varer er omfattet af SENT‑kravene, eller du har brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte din DACHSER‑kontaktperson.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os
Kontakt Maria Rottboell Communications Consultant Nordic