Tilbage
Markedsinformation Nyheder

Blokade af vejnettet den 15. maj

Flere vognmandsforretninger i Danmark har varslet en demonstration fra mandag den 15. maj kl. 06:00, hvor dele af vejnettet vil blive blokeret. Det kan potentielt påvirke din forsyningskæde.

En ny politisk aftale om en kilometerbaseret vejafgift for alle lastbiler, der kører på benzin eller diesel, har affødt mange reaktioner fra transportbranchen. Aftalen skal træde i kraft den 1. januar 2025. Derfor har flere vognmænd varslet en aktion, hvor de vil blokere til- og frakørsler på motorveje rundtom i landet for at vise deres utilfredshed med aftalen.

Hos DACHSER Denmark kører vi som normalt, men da visse veje kan være blokeret, kan der opstå væsentlige forsinkelser. Vi følger situationen nøje og informerer dig selvfølgelig direkte, hvis dine forsendelser skulle blive påvirket.

Hvis du har spørgsmål vedrørende dine forsendelser, er du som altid velkommen til at kontakte din lokale kontaktperson hos DACHSER.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os
Kontakt Maria Andersen Communications Consultant Nordic