News

DACHSER deltager i 8th Supply Chain Leaders Forum

Onsdag den 11. september 2019 afholdes Supply Chain Leaders Forum på Copenhagen Business School for ottende år i træk. Her skal der blandt andet findes en vinder af årets DACHSER Award, som gives for Best CBS GD-SCM Final Project på supply chain management-uddannelsen på CBS.

Sidste års vinder af DACHSER Award for Best CBS HD-SCM Final Project 2018, Robert Van Der Valk, sammen med René Sidor, Managing Director for DACHSER Nordic.

”Vi er rigtig glade for, at vi igen i år kan uddele prisen for det bedste afslutningsprojekt fra SCM-linjen på CBS. Det bliver en spændende dag med interessante og ikke mindst lærerige oplæg, hvor vi vil få indblik i de seneste udviklinger inden for supply chain management,” fortæller René Sidor, Managing Director for DACHSER Nordic. ”Det er altid givende at få indblik i de innovative tanker, der ligger bag de nomineredes projekter.”

”Sustain the chain”

Temaet til årets Supply Chain Leaders Forum er ”Sustain the chain”, fordi der bliver større og større fokus på bæredygtighed i samfundet, og logistikbranchen skal kunne følge med. Derfor bliver et af temaerne for dagen at forstå, hvordan de bedste af de bedste kan levere resultater i verdensklasse, mens de konstant balancerer risici og bæredygtighed i forsyningskæden.

Vinderen af DACHSER Award for ”Best CBS HD-SCM Final Project 2018” var Robert Van Der Valk for sit afsluttende projekt ”COMM2IG – The road towards strategic procurement”. 8th supply Chain Leaders Forum finder sted onsdag den 11. september 2019 kl. 13:30-18:00 på Copenhagen Business School på Frederiksberg.

Kontakt Maria Andersen