DACHSER Sweden flytter til nye lokaler

DACHSER Sweden fortsætter sin vækstrejse og er med øje på fremtiden ved at få opført nye bygninger i Jönköping. Med 1.600 kvadratmeter kontorlokaler, et lager på 10.000 kvadratmeter og en crossdock-terminal på 6.200 kvadratmeter bliver den nye afdeling den største i Norden.

Fra venstre: Martin Ishak, Sales Mngr. Jönköping; René Sidor, Managing Director Nordic; Carl-Johan Westas, Country Mngr. Sweden European Logistics og Branch Mngr. Jönköping; Mats Larsson, Operations Mngr. Jönköping; Fredrik Rånge, Contract Logistics Mngr.
Fra venstre: Martin Ishak, Sales Mngr. Jönköping; René Sidor, Managing Director Nordic; Carl-Johan Westas, Country Mngr. Sweden European Logistics og Branch Mngr. Jönköping; Mats Larsson, Operations Mngr. Jönköping; Fredrik Rånge, Contract Logistics Mngr.

Siden starten i 2005 har DACHSER Sweden gradvist taget markedsandele på det svenske marked, og logistikvirksomheden har vist stabil og kontinuerlig vækst i de seneste år. "Vi bygger til fremtiden. Der er stort potentiale for DACHSER i Sverige, og vi sigter højt. De nye bygninger er en del af vores realisering af dette potentiale," fortæller Carl-Johan Westas, Branch Manager for DACHSER Swedens afdeling i Jönköping og Country Manager Sweden European Logistics. 

Siden 2017 har filialen i Jönköping haft til huse i lejede lokaler på Solåsvägen i udkanten af Jönköping. Væksten i både forsendelser og medarbejdere er nu en realitet, og flytningen til nyopførte bygninger syd for Jönköping vil finde sted i 2024. De nye bygninger ligger ud til europarute E4 og motorvej 30 nær motorvejskryds Stigamo i Vaggeryd Kommune. Afdelingen vil fremover råde over 1.600 m² kontorlokaler, et lager på 10.000 m² og en crossdock-terminal på 6.200 m² med 70 porte.  Det er et moderne anlæg, som bliver virksomhedens største afdeling i Norden.

Vi bygger til fremtiden. Der er stort potentiale for DACHSER i Sverige, og vi sigter højt. De nye bygninger er en del af vores realisering af dette potentiale.

Carl-Johan Westas, Branch Manager for DACHSER Swedens afdeling i Jönköping og Country Manager Sweden European Logistics.

I 2023 blev Jönköping-regionen kåret som den tredjebedste logistiklokation i Sverige, hovedsageligt på grund af sin centrale placering i Norden. Det er også grunden til, at DACHSER Sweden har valgt at lægge sin nye afdeling her.

"Vores region er kendetegnet ved en høj grad af iværksætteri og en overflod af små virksomheder. At en stor logistikudbyder vælger at etablere sig i kommunen, styrker vores position som logistikknudepunkt i Sverige og i Norden som helhed. Vi byder DACHSER velkommen til Vaggeryd," udtaler Johan Thorsell, erhvervschef i Vaggeryd Kommune. 

Det 10.000 m² store lager med en loftshøjde på 12 meter skal fungere som centralt knudepunkt for kontraktlogistik i hele det nordiske netværk. I de nye lokaler øges antallet af pallepladser til eksisterende lageroperationer fra 5.800 til 11.000. "Vi voksede simpelthen ud af vores gamle lokaler.  Nu fordobler vi næsten antallet af pallepladser og forbinder vores lager med crossdock-terminalen, hvilket yderligere optimerer vores processer," forklarer Fredrik Rånge, Contract Logistics Manager for filialen i Jönköping.

Fokus på arbejdsmiljø

Logistikbranchen bliver ligesom mange andre brancher mere og mere digitaliseret, men for DACHSER er og vil logistikbranchen altid være en branche, der drives af mennesker for mennesker. Derfor har klima og arbejdsmiljø stået højt på listen over prioriteter under planlægningen af de nye lokaler. "Vi investerer i den bedst mulige teknologi til bygninger, udstyr og køretøjer," understreger Tanja Turkanovic, HSE Manager for DACHSER Sweden. Et koncept for bæredygtig drift maksimerer CO₂-reduktionerne. Den energi, det kræver at drive bygningerne, genereres af et solcelleanlæg på taget, og i anlægsarbejdet tages der højde for planer om en fremtidig udvidelse af transportkapaciteten i form af elektriske lastbiler.

Moderne nye lokaler skaber automatisk mulighed for et forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne. I både crossdock-terminalen og lageret vil der være god plads og god belysning, hvilket gør arbejdspladsen sikrere. Kontorlokalerne vil være udstyret med store vinduer, der lukker masser af dagslys ind, og vil nyde godt af oplagte investeringer i ergonomi. "Det har været et vigtigt aspekt at kunne tilbyde vores nuværende og potentielle medarbejdere en indbydende og moderne arbejdsplads.  I lyset af vores vækst på det svenske marked håber vi at kunne skabe flere jobmuligheder i området i fremtiden," tilføjer Carl-Johan Westas.

“Filialens beliggenhed er også et aspekt, der er nøje gennemtænkt,” supplerer Tanja Turkanovic.  "Vi er tæt på motorvejen, så vi undgår at sende en masse trafik ind gennem byen, ligesom vi nu også vil være tættere på vores kunder og samarbejdspartnere. Ifølge vores beregninger er det den optimale geografiske placering i forhold til at gøre vores transport mere effektiv, hvad CO₂-udledning angår."

DACHSER på verdensplan
Kontakt os
Kontakt Maria Andersen Communications Consultant Nordic