Press Release

Ny Branch Manager hos DACHSER Sweden

Allan Wolter (62), tidligere Operations Manager hos DACHSER Denmarks filial i Hvidovre, er udnævnt til Branch Manager for DACHSER Sweden AB’s kontor i Malmø.

Allan Wolter er udnævnt til Branch Manager for DACHSER Sweden AB’s kontor i Malmø.
Allan Wolter er udnævnt til Branch Manager for DACHSER Sweden AB’s kontor i Malmø.

Siden juni 2017 har Allan Wolter fungeret som midlertidig Branch Manager for DACHSER i Malmø. Med sine 42 års erfaring inden for logistikbranchen i baglommen skal Allan Wolter nu påtage sig rollen som permanent filialchef for DACHSERs kontor i Malmø.

Allan er et stort aktiv for os, og med sin omfattende viden om spedition og specielt DACHSERs komplicerede systemtransport kombineret med sit eminente købmandsskab, vil han kunne udvikle og styrke vores markedsposition i det sydsvenske

René Sidor, Managing Director for DACHSER Nordic

”Vi er glade for, at Allan Wolter har valgt at takke ja til stillingen som Branch Manager for vores kontor i Malmø og dermed flytte sit arbejdsliv over på den anden side af sundet,” siger René Sidor, Managing Director for DACHSER Nordic. ”Allan er et stort aktiv for os, og med sin omfattende viden om spedition og specielt DACHSERs komplicerede systemtransport kombineret med sit eminente købmandsskab, vil han kunne udvikle og styrke vores markedsposition i det sydsvenske,” fortsætter René Sidor.

Karriere

Danske Allan Wolter startede hos DACHSER i 2001, og dermed har han været i virksomheden i mere end 17 år. Allan Wolter startede sin karriere inden for logistik i 1975, hvor han blev speditørelev hos Leman A/S. Senest kommer han fra en stilling som Operations Manager hos DACHSER Denmark i Hvidovre – en stilling, som han har besiddet i 10 år. Udover at bestride stillingen som Operations Manager har Allan Wolter også tidligere arbejdet som Sales Manager hos DACHSER i Hvidovre. DACHSERs filial i Malmø er lukrativt placeret med gode forbindelser til Danmark og videre ud i Europa. Filialen omfatter en 1.950 kvadratmeter stor transitterminal, som dagligt har transport til og fra de øvrige filialer i Sverige, Norden og Europa.

Kontakt Corporate Public Relations
+49 831 5916-1420